Rossignol

Starten: Tømreren Abel Rossignol, den franske hær og træski

Rossignol har en historie, der begynder allerede en måned før juleaften 1882, hvor barnet dampede ned. Den franske dreng voksede op til at være en dygtig tømrer, et karrierevalg, der – kombineret med en næse for forretningsmuligheder og lidt hjælp fra den franske hær – skulle vise sig at være startskuddet til en helt ny æra af skiløb.

I begyndelsen af ​​1900-tallet var der kun få, rigtig små franske skifabrikanter, som arbejdede i deres produktion med Telemarkskien fra Norge som model.

I de kommende år i begyndelsen af ​​det 20. århundrede ville flere og flere franske unge mænd blive uddannet i militæret. Det var vigtigt at kunne stå på ski for at forsvare Frankrig. Skiskolen i Briançon løb tør for ski, og i et tappert forsøg gav de sig selv til at konstruere ski. De fik faktisk rimelig gode træplanker, 340 par er optaget i historiebøgerne, som de producerede frem til år 1906. Men det år gik alt bananas mængdemæssigt.

Udvikling af sporten

Samme år fik "Club Alpin de France" ansvaret for at udvikle skisporten i Frankrig. De satte sig i råd med mange baguetter, flere omgange gedeost og endnu flere rødgrædende påfugle. Resultatet er, at de sammensætter et arrangement, der skulle finde sted i Montgenèvre næste vinter i februar.
- Santé! sagde de i kor og sagen var afgjort.
Civile skiløbere fra alpine landene Italien, Schweiz, Frankrig og Østrig kom til stævnet, samt en række skiløbere fra Norge. Derudover deltog militært personel fra tre af alpelandene, og en stor presseforsamling – ingen influencers, dog kun gyldig presseidentifikation – og et publikum på ikke mindre end tre tusinde mennesker.

Hvem var blandt publikum?

Gæt hvem der var blandt publikum? Ja, den lille franske dreng Abel, der dengang var 25 år og uddannet tømrer og træsnedker. Han fik en fornemmelse, problemet var, at skiforsyningen ikke var så ringe.

Abel rettede hurtigt op på det, så muligheden og fik en kontrakt fra løjtnant R. Gelinet. Der lovede han at købe Abel Rossignols første parti træski. Abel skar fine ski i både amerikansk valnød og europæisk ask. Ligesom tidens få andre premium-ski blev bygget. Men Abel havde noget på G'et på sit værksted i Voiron, lige nordøst for Grenoble, som de andre skifabrikanter ikke havde.

Abels ski, opkaldt efter hans familienavn "Rossignol", som betyder nattergal på fransk, fandt deres købere hurtigere end ståldæmninger trukket til en magnet. På et produktionsmarked i Chamonix i 1909 vandt han førstepræmien for sine træski. Men Abel fortsatte sin udvikling. Han foretog på det tidspunkt en enorm lang tur nordpå til det eksotiske, også snorklende Norge. Dette er for at studere forskellige skifabrikker samt selve skiløbet i Skandinavien.

Første Verdenskrig brød den gyldne æra i det tidlige 20. århundrede og satte verden i brand fra 1914-1918. Abel Rossignol modtog således store ordrer fra hæren. Dette da de skulle beskytte deres land selv i sneklædte bjerge mod de såkaldte centralmagter som bestod af Tyskland, Østrig-Ungarn og Italien.

Rossignol etablerer sig som et racermærke ved OL i Charmonix i 1924

Efter Første Verdenskrigs rædsler blev verdens første olympiske vinterlege afholdt i Chamonix i 1924. Det var udgangspunktet for Rossignol med hensyn til kvalitet, hurtige og vindende konkurrenceski. De leverede ski til flere af de første olympiere.

Abel var dengang en erfaren og 42-årig skifabrikant, hans søn Abel Rossignol Junior (ja, det hedder han) var en vindhurtig speeder på alpine ski. Han havde lært at stå på ski med sin mors mælk og arbejdede også i far Abels familievirksomhed. Men sønnens ven Emile Allais var endnu mere kvik ned ad bjerget og tog sølv i det første alpine verdensmesterskab, disciplinløbet var kombinationen styrtløb og slalom, afholdt i schweiziske Mürren i 1935 og blev så verdensmester to år senere. Allais fik også job hos Rossignol og opgaven med at gøre raceskiene endnu mere succesfulde.

Ny model Olympique 41

Et par år senere lancerede Allais og Abel Jr. den nye model "Olympique 41", som var konstrueret på en ny måde. Med asketræslaminat, bygget i flere lag. En tungere udgave af alpinskien var i stedet i lamineret valnød. Skien var en succes, og skiløberen Henri Oreiller blev både den første verdensmester og olympisk mester i alpint skiløb på ski i 1948. Det skyldtes, at det var det første år, at styrtløb og slalom blev til to separate discipliner.

I slutningen af ​​1940'erne og i begyndelsen af ​​det næste årti blev der gjort nye opdagelser om, hvordan man bruger både plastik og stål i træskiene. Ski med plastbelægning under så dagens lys, stålkanter fræset ind i siden blev også indført. Rossignol var ikke sen til udviklingsbolden, der rullede.